Administrativ økonomimedarbejder Til Kjøller I
7 months ago
Har du kendskab til bogføring, er dygtig til administration og er du super skarp på detaljen? Så er det måske dig vi mangler hos Kjøller i Dubai.
Kjøller er et dansk privatejet investeringsselskab der til daglig drives fra kontoret i Dubai. Herfra investeres der primært i startups, etablerede virksomheder samt ejendomme i Danmark, men andre lande og investeringsområder berøres også. Vi har i øjeblikket aktive investeringer i mere end 35 porteføljeselskaber.
Vi søger en dygtig administrativ økonomimedarbejder til vores kontor i Dubai som kan hjælpe os med at holde styr på alle ender. Vi har i forvejen en enormt struktureret og procesorienteret tilgang til vores administration, hvorfor du vil indtræde i allerede etablerede og velfungerende rammer.
**Arbejdsopgaver**:
- Intern bogføring samt betaling af regninger for Kjøller A/S
- Koordinere regnskabsaflæggelse for Kjøller A/S og Kjøller Ejendomme A/S med vores revisor Beierholm
- Kontrol, afstemning og koordinering af løbende ind
- og udbetalinger til og fra porteføljeselskaber (på eksempelvis lån eller afregning af andre finansielle ydelser, herunder garantistillelser og fakturabelåning)
- Bistå DEAS (vores ejendomsadministrator) med den daglige drift i Kjøller Ejendomme A/S som indebærer let administration og koordinering, godkendelse af regninger fra serviceleverandører mv.
- Opfølgning og indsamling af økonomiske nøgletal fra porteføljeselskaber
- Udvikling af finansielle budgetter for os selv og porteføljeselskaber
- Assistance i due diligence processen af nye investeringer hvor vi har brug for at få trykprøvet økonomiske modeller i de pågældende selskaber.
- Fra tid til anden deltage i forløb med udvalgte porteføljeselskaber hvor vi laver økonomisk modellering - eksempelvis i forbindelse med nye investeringstiltag der skal tryktestes eller situationer hvor vi af anden grund har brug for at forstå porteføljeselskabernes nuværende og fremtidige økonomiske situation bedre.
- Assistere med general likviditetsplanlægning i forhold til nye og eksisterende investeringer.
**Kvalifikationer og krav**:
- Du har en økonomisk uddannelse eller baggrund
- Du har gerne erfaring fra en lignende stilling
- Du har kendskab til bogføring
- Du har erfaring med økonomisystemer som fx. e-conomic
- Du er hjemmevant i Excel eller lignende spreadsheet programmer
- Du er dygtig til at administrere processer og opfølgninger
- Kendskab til startups og virksomhedsdrift er en fordel, men ikke et krav
- Du skriver og taler godt på både Dansk og Engelsk
- Hvis du ikke allerede bor i Dubai, er du parat til at flytte til Dubai
**Om dig**:
- Du har øje for detaljen, er systematisk og struktureret i din tilgang
- Du nyder at arbejde med tal og kan skabe værdi
- Du trives i et dansk miljø med et internationalt touch
- Du påtager dig gerne en udfordrende og ny arbejdsopgave
- Du har en proaktiv tilgang til planlægning af dine arbejdsopgaver
- Du trives med flere bolde i luften
**Vi tilbyder**:
- En attraktiv stilling med store personlige og faglige udviklingsmuligheder
- Kontor i hjertet af Dubai med danske såvel som internationale kollegaer
- Alsidige arbejdsopgaver med en stor grad af selvstændighed
- Et team af dygtige kollegaer med en bred vifte af kompetencer
- En arbejdsplads dedikeret til at skabe værdi for vores porteføljeselskaber
- Adgang til et stort netværk og et “behind the scenes” indblik i den danske forretningsverden
**Praktiske detaljer**:
- Vores kontor er placeret i Jumeirah Lake Towers (Dubai) tæt på metro.
- Arbejdstiden er standard 40 timer, fra mandag til fredag (fredage arbejder vi hjemmefra)
- Tiltrædelse hurtigst muligt
- Vi afholder løbende samtaler
**Lønpakke**:
- Startløn på 18.000 AED, svarende til ca. 34.000 DKK (bemærk: Dubai har 0% indkomstskat så det vil være det udbetalte beløb)
- Lovpligtig end-of-service benefits (ca. 800 AED månedligt), sundhedsforsikring og dækning af alle Visa udgifter.
- Årlig ferie-flybillet på op til 3.000 AED.
**Hvis du i dag ikke bor i Dubai**:
- Ved flytning fra Danmark eller andet land til Dubai yder vi et engangstilskud til flytteomkostninger.
**Lær mere om os**:
- Vores hjemmeside
- Seneste nyheder
-
Teamleder Til Vores Annonce Afdeling I Dubai
7 months ago
Dubai, United Arab Emirates Isa Advertising Danmark ApS Full time**Om os**: ISA Media Group er et førende medieagentur, der specialiserer sig i reklamesalgstjenester for de mest prominente mediehuse i Danmark. Vi er også kendt for at udgive vores egne magasiner og skaber imponerende brandingkampagner for vores kunder. **Arbejdsplads**:DUBAI **Ansvarsområder**: Ledelse og udvikling: Som teamleder er din primære...
-
Dubai, United Arab Emirates ISA Advertisement Full timeForstår du reklame og vil du arbejde i mediebranchen? - Ved du, hvordan man sælger et koncept, den store idé ved at skabe en efterspørgsel? - Ved du, hvordan du kvalificerer din kunde ved at bruge Data & Statistik? Hvis ja... så leder vi efter dig **De 8 kommandoer** **1.** Professionelle kommunikationsevner og troskraft - Telefonen er vores våben,...
-
Vi Søger Dansk Talende Medie Konsulenter Med
6 days ago
Dubai, United Arab Emirates ISA Advertisement Full timeForstår du reklame og vil du arbejde i mediebranchen? Ved du, hvordan man sælger et koncept, den store idé ved at skabe en efterspørgsel? Ved du, hvordan du kvalificerer din kunde ved at bruge Data & Statistik? Hvis ja... så leder vi efter dig De 8 kommandoer 1. Professionelle kommunikationsevner og troskraft - Telefonen er vores våben, og du ved,...
-
Controls - Gt
5 months ago
Dubai, United Arab Emirates Quest Global Full time**Job Requirements ***Roles & Responsibilities**: - Designing, Implementing and Commissioning of new control loops as per site requirements. - Mark V, Mark VI& Mark VIe Control software upgrading and modification. - Control software coding as per standards and contractual requirements. All software to be demonstrated and approved by technical leader. -...